|
Linn Majik DS-I er den ultimative alt-i-én-løsning, til dig der ønsker Linn's høje lydkvalitet og et utal af muligheder for at anvende mange forskellige lydkilder.
Ring eller mail for at booke an aftale om at høre afspilleren.
Majik DS-I indeholder en DS-streamer (netværksafspiller), en forforstærker og en effektforstærker på 2x90W i 4Ω. Majik DS-I leveres med Linn's nyeste strømforsyning, Dynamik, så der er tale om en temmelig solid effektdel.
Linn Majik DS-I har hele 11 indgange, heraf 6 digitale og 5 analoge. Majik DS-I indeholder endda en RIAA i meget høj kvalitet. Altså kan du tilslutte en traditionel pladespiller, og stadig nyde lyden af vinyl i samme system, der streamer dine musikfiler i topkvalitet. Du kan også tilslutte lyden fra dit tv-signal og din spillekonsol, så du har alt samlet i en enkelt enhed. Internetbaserede radiostationer afspiller Majik DS-I naturligvis også.
Du skal blot tilslutte Majik DS-I til dit netværk, og derefter et sæt højttalere og de lydkilder du ønsker, ret meget mere simpelt bliver det ikke.
Linn Majik DS-I afspiller musikfiler i formaterne FLAC, ALAC, WAV, AIFF, AAC og MP3, i opløsninger op til 24-bit/192kHz. Tilslutter du digitale kilder med lavere opløsning, kan Majik DS-I upsample signalerne.
På fronten findes en AUX-indgang for tilslutning af for eksempel en bærbar musikafspiller, samt en hovedtelefonudgang.
Majik DS-I er UpnP-kompatibel, og kan dermed anvendes med en lang række servere og andre lagringenheder, der understøtter UpnP-protokollen. Du kan betjene Majik DS-I fra en PC, en UpnP-kompatibel touchscreen, fra din PDA eller mobiltelefon, Apple iPod Touch eller iPhone – mulighederne er mange.
Vær opmærksom på, at Majik DS-I som standard leveres med pladespillerindgangen konfigureret til MM-pick up's. Indgangen kan opgraderes til MC-pick up's, ring eller send en mail for at høre nærmere om dette.
For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.
|